Hvidvask og selvhvidvask … herunder underretning til SØIK om ulovlige aktionærlån!

Begrebet ”Selvhvidvask” er blevet mere udbredt det sidste stykke tid. Og det angår også dig og din virksomhed. For selvhvidvask dækker over alt fra bankrøveri og skatteunddragelse til ulovlige aktionærlån og manglende beskatning af fri bil eller andre personalegoder…

Det fremgår af hvidvaskloven, at alle landets revisorer, advokater og bogholdere, sammen med mange andre, skal underrette om uregelmæssigheder – den såkaldte ”Underretningspligt.”

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om ovenstående faggruppers pligt til at foretage underretning til SØIK – Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – og her er det værd af være opmærksom på, at underretningspligten gælder allerede, hvis revisoren, advokaten mfl. Ikke kan afkræfte en mistanke om mulig hvidvask. Der er altså ikke krav om, at der skal være en konkret mistanke om egentlig hvidvask. Underretningspligten opstår allerede, når en mistanke ikke kan afkræftes.

I forhold til ulovlige aktionærlån er det præciseret i vejledningen, at underretningspligten altid gælder uanset om lånet efterfølgende er beskattet og/eller indfriet.

Lad os kigge lidt på loven om hvidvask. I hvidvaskloven defineres hvidvask ifølge 4. hvidvaskdirektiv som:

  1. Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
  2. Uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.
  3. Forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Dette omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet eller midlerne hidrører fra. Dette betegnes ”Selvhvidvask”.

Eksempler på selvhvidvask er:

  1. 1. Bankrøveren eller narkopusheren, der sælger sine stjålne eller ulovlige varer videre og herefter vasker den økonomiske gevinst ved dette efterfølgende salg hvid. Det vil sige, både når penge er et direkte udbytte af forbrydelsen og når udbytte er andet end penge, og derefter senere omsættes til penge, som hvidvaskes.
  2. Skatteunddragelse, hvor beløbet svarende til den manglende indbetalte skat bruges i virksomheden eller som privatforbrug. Det fremgår af bemærkningerne til hvidvaskloven, at ”Skatteunddragelse skal i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv inddrages som underliggende kriminalitet til hvidvask. … Herved skabes der klarhed over, at midler, der er opnået ved strafbar skatteunddragelse, er omfattet af hvidvaskdefinitionen, uanset om de konkret unddragne midler ikke kan identificeres.”
    Skatteunddragelse dækker både direkte og indirekte skatter og omfatter dermed også unddragelse af moms og afgifter på varer og tjenesteydelser.
  3. Manglende og/eller forkerte (for lave) momsangivelser.
  4. Private omkostninger, der indregnes i virksomhedens regnskab.
  5. Manglende beskatning af ulovlige kapitalejerlån, jf. ligningslovens § 16E.
  6. Manglende beskatning af fri bil eller andre personalegoder.

Det gælder derfor om løbende at have styr på regnskabet. For revisors generelle vurdering af væsentligheden for overtrædelser af lovgivningen, for eksempel i forhold til årsregnskabsloven, gælder ikke hvidvaskloven. Hvidvaskloven indeholder således ingen bagatelgrænser for, hvornår en overtrædelse af reglerne for hvidvask hhv. selvhvidvask skal underrettes til SØIK.

Får revisor kendskab til uregelmæssigheder skal han eller hun foretage en underretning til Hvidvasksekretariatet. Revisor må ikke underrette selskabets ledelse om sin mistanke eller sin underretning og må heller ikke indføre underretningen i revisionsprotokollen. Det følger af hvidvasklovens regler om tavshedspligt.

Underretningspligten gælder alle former for kendskab, hvilket vil sige, at det ikke kun gælder for revisors nuværende kunder, men at det også omfatter generelle forespørgsler fra potentielle kunder, tidligere kunder engagementer eller anden generel oplysning, der kommer til revisors kendskab. Pligterne i henhold til hvidvaskloven gælder endvidere uanset, hvilket arbejde revisor udfører eller hvilken erklæring som revisor skal afgive. Pligterne indtræder i forbindelse med rådgivning, bogføring, anden assistance samt afgivelse af alle typer af erklæringer.

Selvhvidvask som selvstændig lovovertrædelse blev præciseret i straffeloven med virkning fra 1. juli 2018. Før dette tidspunkt blev selvhvidvask ikke anset som en selvstændig lovovertrædelse (hvidvask var før dette omfattet af bestemmelsen om hæleri). Ved lovændringen i juli 2018 blev nedenstående bestemmelse indsat i straffeloven:

”§ 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. 2

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.”

Hvidvasklovens krav om underretning for overtrædelser, også i forhold til selvhvidvask har forrang over Revisorlovens bestemmelser i § 22 om rapportering om økonomiske forbrydelser til SØIK. Er der tale om hvidvask hhv. selvhvidvask skal indberetningen derfor ske med hjemmel i hvidvaskloven. Andre økonomiske forbrydelser begået af samme eller i samme sag vil dog fortsat være omfattet af Revisorlovens § 22 og vil skulle indberettes til SØIK efter denne lov.

Book et møde – hos os er første møde altid gratis!

Artiklen er skrevet af Jesper Lode, Dansk Revision

Spørg en ekspert

Martin Steen Schrøder Siersen
Statsautoriseret revisor
+45 5488 3102 / 5134 6080
msss@lourevision.dk

Ring mig op

Vi kontakter dig snarest muligt inden for vores åbningstid

Skriv til os