Offentligt wi-fi er gift for din it-sikkerhed

Benytter du en offentlig wi-fi-forbindelse i eksempelvis toget, lufthavnen eller hotellet? It-svindlerne står klar til at tappe dig for oplysninger, når du logger på en ubeskyttet offentlig wi-fi-forbindelse.


DU møder offentlige wi-fi-netværk mange steder, og det er dejligt at kunne logge på et netværk og arbejde videre på et salgstilbud, sende et svar til økonomiafdelingen eller betale regningerne via din pc eller tablet. Men it-svindlerne lytter med på de offentlige netværk og kan scanne din datatrafik for vigtige informationer.

Opret hotspot fra din egen telefon
Undgå så vidt muligt at bruge en gratis offentlig wi-fi-netværksforbindelse. Gratis betyder i denne sammenhæng, at du ikke skal betale for at anvende forbindelsen. Til gengæld kan udbyderen videresælge de data-spor, som du efterlader. Du kan i stedet oprette et såkaldt hotspot, hvis du har en mobiltelefon med dataforbindelse, hvorved du kan dele din internetadgang på telefonen til din pc eller tablet. Hvis det ikke er muligt at bruge din telefon som hotspot, skal du overveje, hvilke offentlige wi-fi-netværk der er tilgængelige, hvilke data du vil sende på disse netværk samt tage nogle enkle forholdsregler.

Tjek netværksnavnet igen
Logger du på et offentligt wi-fi-netværk eksempelvis i en lufthavn eller på et hotel, så tjek netværksnavnet en ekstra gang, inden du logger på. Nogle it-svindlere opretter et offentligt netværk, som hedder næsten det samme som lufthavnens eller hotellets. Det betyder, at du uforvarende sender dine personlige log-indata til it-svindlerne og bruger deres netværk.

CEOsvindlen begynder, når du er i lufthavnen
Logger du på netværket i en lufthavn, kan it-svindlerne opsnappe, hvor du er og gætte sig til, at du er på vej ud af landet. Og så begynder svindlerne at sende mails til din økonomiafdeling med besked om at overføre penge til ukendte konti eller på anden måde forsøge at udsætte din virksomhed for CEO-fraud. Forbered dine ansatte på, at det kan ske, og hvad procedurerne er for overførsel af penge.

Måske er du også interesseret i denne artikel?:
Sommerferie rimer på økonomisk svindel

Spørg en ekspert

Thomas Bylov, Partner
Registreret revisor
+45 5488 3116 / 2096 1196
thomas@lourevision.dk

Ring mig op

Vi kontakter dig snarest muligt inden for vores åbningstid

Skriv til os